iternum digital
Hvorfor bør du lave Reels?
Hvis du endnu ikke har opdaget det, så er Reels det nye store på Instagram. Og Meta ser rigtig gerne, at dets brugere benytter funktionen, hvorfor man også ser flere og flere Reels i feedet organisk.
I en nyere statistisk undersøgelse beskriver Meta, at Reels nu udgør 20% af den tid, som forbrugerne har på platformen, hvor video overordnet set udgør 50% af tiden. TikTok effekten har altså været med til at transformere produktet, som vi ser på sociale platforme generelt, men også hvordan brugernes adfærd ser ud. Dette i en så høj grad, at Meta vægter det så meget i deres algoritme, at du skal overveje at benytte video og/eller Reels i din markedsføring på Facebook og Instagram for at kunne få den optimale performance. Det er altså værd at se ind i Reels i en fremtidig marketingstrategi – også for virksomheder. For at understrege dette forklarer Instagram, at over 45% af deres aktive brugere nu interagerer med Reels i appen minimum én gang om ugen.
I forlængelse af denne beskrivelse, har Instagram delt 6 forskellige tips til, hvordan man kan maksimere sit udbytte af content på Reels.
#1 - “Nail the hook”
Instagram forklarer, at brands, som med alt andet content, skal holde deres fokus på deres objektiver og fokusere på brandet i de første sekunder af Reels-videoen. Hvis formålet med videoen er konverteringer, så skal produktet fremvises ‘in action’ hurtigst muligt.
#2 - Vær kreativ med transitions
Kreativitet er nøglen i de korte videoformater og Instagram rådgiver brands til at eksperimentere med forskellige overgange (transitions), som både kan være med til at underholde deres seere, men også afspejle brandets identitet og personlighed. Der findes ingen konkrete regler for, hvordan dette skal gøres, men kreativitet kræver, at man som brand tester forskellige tilgange af i forhold til den visuelle identitet. En god måde at få inspiration til dette er ved at gå på opdagelse hos andre brands og se, hvordan de benytter det korte format; Reels.
#3 - Brug rytmen
Musik har altid været et nøgleelement i TikToks vej frem – og flere sange har fået deres gennembrud på platformen. Instagram beskriver, at mere end 80% af alle Reels bliver set med lyd på, hvorfor det også beskrives som et tip, at man indtænker dette i sin kreative proces, når man skaber en Reel. Brug rytmen og få det visuelle udtryk til at passe med den valgte lyd. Det har en effekt på indholdets performance!
#4 - “Keep it on trend”
Som på TikTok, så er det en fordel at tilpasse sit indhold til den organiske følelse, som florerer på mediet, så indholdet kan fremstå som en så naturlig del af feedet som overhovedet muligt. Dette indebærer selvfølgelig, at man holder sig opdateret på de seneste trends og benytter sit brand på en måde der giver mening hertil. Forsøg også gerne at benytte relevante hashtags for at opnå en større rækkevidde for dit indhold.
#5 - Udforsk samarbejder
Hvis jeres brand virkeligt ønsker at tale ind i den kreative verden med Reels, så er det ofte en meget succesfuld strategi at benytte erfarne content creators, som normalt arbejder med formatet. At arbejde med content creators kan være en god måde at booste jeres brand og dets historie på – og måske på en måde, som du ikke selv ville have tænkt på. Instagram beskriver: “Collaborating with influencer voices drives more engagement, authenticity and awareness”.
Kampagner der inkluderer Branded Content annoncer så efter endt kampagne et løft i awareness på +123%, genkendelighed på +112% og et løft på +67% i forhold til overvejelse og motivation.
#6 - Vær autentisk
Instagrams sidste tip er, at man skal være autentisk. Det er selvfølgeligt et meget generisk tip, men pointen er, at autentisk indhold performer bedst. Så selvom det er givende at følge platformenes trends, så er det også vigtigt, at man formår at fastholde sin identitet og sætte sit eget præg på indholdet. Indholdet skal stadig afspejle brandets værdier.
ITERNUM DIGITAL
Vi synes, at ovenstående tips fra Instagram er meget givende at indtænke, når du arbejder med dit video content generelt på de sociale medier. Både i forhold til at opbygge en tilstedeværelse gennem det hurtigtvoksende format Reels, men også for at optimere den overordnede tilgang, som du kan arbejde med Instagram på.
Har du brug for hjælp til content creation? Hos Iternum Digital kan vi hjælpe dig både i form af strategisk og kreativ sparring ligesom vi har kreative ressourcer in-house, som kan hjælpe med at producere engagerende video content.
VIL DU HAVE MERE UD AF DIN TILSTEDEVÆRELSE PÅ INSTAGRAM? RING GERNE, SÅ KAN VI TAGE EN SNAK OM, HVORDAN VI KAN HJÆLPE DIG.
digitalt marketing bureau