Ny strategi giver vind i sejlene
Watski opnår success over alle forventninger med nordisk Google Ads strategi
FORRETNINGSMODEL
SERVICE
TEKNOLOGI
LANDE
FORRETNINGSMODEL
LANDE
SERVICE
TEKNOLOGI
Om virksomheden
Watski er Nordens førende netbutik inden for bådtilbehør- og udstyr. På tværs af deres fire domæner har de et bredt sortiment med stærke varemærker og over tusindvis af produkter nøje udvalgt til de nordiske bådejere.
Watski er en svensk virksomhed, men opererer i både Danmark, Norge, Finland og Sverige. Virksomheden har rødder helt tilbage til 1916 under navnet AB Herman Gotthard. I 1980’erne blev AB Herman Gotthard slået sammen med vandski specialist butikskæden Watski, og i 2004 skiftede den samlede virksomhed navn til Watski.
MÅLSÆTNING
Opnå bedre ROAS på Google Ads
Udvikle og implementere ny PPC strategi
Sænke CPC pris
Grundlagt
1916
Produkter
+12.000
Ansatte
9
Industri
Sport & Fritid
Udfordring
Med en virksomhed der lever af sæsonbetingede produkter som Watski, er det vigtigt, at der især omkring de rigtige sæsoner prioriteres tid og opmærksomhed på Google Ads. Dette havde Watski oplevet udfordringer med ved tidligere bureauer, som ikke kunne dokumentere deres tid og indsats og samtidig ikke leverede på resultaterne.
Samtidig havde Watski ikke tiden og ressourcerne selv til at lægge de kræfter i det, det kræver, og havde heller ikke kompetencerne til at vide, hvordan de fik mest muligt ud af annoncerne.
Da det kom til at skulle vælge nyt bureau til at tage over på Google Ads, var det derfor vigtigt for Watski, at det var et bureau, som kunne levere dokumentation og transparens både ift til fakturering, virksomheden og den brugte tid.
Derudover skulle det være et seriøst og kompetent team, som kunne hjælpe dem med at sænke kostpriserne på annoncerne.
“Vi er meget glade for Iternum Digital. De har leveret virkelig gode resultater, og især deres meget grundige afrapportering er vi rigtig glade for”.
– Therese Högqvist, CMO hos Watski
Løsning
Iternum Digital var et blandt tre andre større bureauer, som fik mulighed for at være med i en pitch om at optimere Watskis data på Google Ads.
Med en overbevisende analyse af Watskis daværende data, blev Iternum Digital valgt til at vende skuden på Watskis Google Ads.
Det indebar en helt ny PPC strategi, som vi har udviklet og implementeret på tværs af Watskis fire nordiske domæner.
Med den nye PPC strategi skulle der sættes flere skibe i søen. Først og fremmest fik vi med vores best practice granulære struktur skabt gennemsigtighed i dataen, hvilket har givet os muligheden for at kunne styre Watskis data og optimere hen mod deres forretningsmål: at opnå en bedre ROAS (Return on ad spend) og en lavere CPC (Cost Per Click).
Den nye struktur har givet os råderum til at optimere på produktniveau og agere hurtigt på den data, der bliver indkøbt. Derudover har vi optimeret Watskis remarketing model. Vi har fået udviklet nye kreativer, der har performet langt bedre, og endeligt har vi sørget for at fokusere på de rette sæsonbetonede produkter.
Således har vores kompetencer, teknologier og best practice erfaringer, sammen med en tæt dialog med kunden, været drivkraften bag en overbevisende performance.
“Der findes mange bureauer, som tilbyder samme tjeneste som Iternum Digital, men hos Iternum Digital har vi mødt en stor seriøsitet omkring arbejdet og et vældigt kompetent team, som vi har været yderst tilfredse med.”, fortæller Therese Högqvist.
“Iternum Digital har vist os, at et bureau kan sætte action bagved deres ord. Vi har øget vores omsætning med 181% og mindsket CPC’en med 46%.”, uddyber hun.
“Vi er meget glade for Iternum Digital. De har leveret virkelig gode resultater, og især deres meget grundige afrapportering er vi rigtig glade for”.
– Therese Högqvist, CMO hos Watski
Resultater
På under et år har vi opnået resultater, der langt overgår alle forventninger.
I den periode, vi har været bag roret, har vi, sammenlignet med samme periode året forinden, vækstet Watskis omsætning på Google Ads på tværs af alle fire lande med 181% og kun øget budgettet med 12%. Dermed har vi også formået at øge deres ROAS med hele 105%.
Antallet af konverteringer på Google Ads er steget med 170% og konverteringsraten med 28%. Hvilket især er imponerende taget i betragtning af, at der også er en stigning på 110% flere kliks.
Årsagen til de fornemme resultater på trods af, at vi kun har øget budgettet med 12%, skyldes især, at vi har sænket CPC prisen med hele 46%.
“Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet næste år og at opnå en forhåbentligt lige så god performance på et marked, hvor der fortsat kommer flere og flere konkurrenter til”, afslutter Therese Högqvist.