Oplever du også et fald i åbningsrater og engagement?

Forfatter: Catherine Soltys

DEL DETTE INDLÆG

Hotmail, Live og Outlook har indført ændringer i spamfiltrene. Hvad betyder det for dig og hvordan navigerer du bedst uden om dem?

iternum digital

E-MAIL MARKETING

Som e-mail marketeer eller virksomhed, der beskæftiger sig med e-mail marketing, oplever du måske i (endnu) højere grad problemer med deliverability hos Microsoft-ejede e-mailklienter som Hotmail, Live og Outlook i disse dage. Det kan skabe bekymring hos enhver og med god grund, eftersom Microsoft udgør ca. 5% af verdens e-mailkonti, og helt op til 15-20% når det kommer til e-commerce brands.

Når dine e-mailkampagner oplever et fald i åbningsrater og samlet engagement, kan vigtige metrics såsom webstedsaktivitet eller salgskonverteringer påvirkes kraftigt.

iternum digital

Hvad er E-mail Deliverability?

E-mail Deliverability er komplekst og kan være vanskeligt at forstå, men er afgørende for succesen af din e-mailmarketing. E-mail Deliverability bestemmer om en e-mail lander i modtagerens indbakke og skal ej forveksles med E-mail Delivery, der kun fortæller om en e-mail er modtaget eller ikke. Faktorer, der påvirker E-mail Deliverability inkluderer:

  • E-mail Sender Reputation
  • E-mail Authentication
  • E-mail Content
  • Engagement Levels
  • E-mail Volume Spikes
  • Bounce Rate

For at forbedre E-mail Deliverability er det vigtigt at opretholde en god e-mail hygiejne, kun sende ud til modtagere, der aktivt har givet permission, personalisere e-mails, segmentere lister og undgå spam-triggers.

Microsoft og andre e-mailklienter implementerer foranstaltninger for beskytte deres brugeres indbakker mod ondsindede eller uønskede e-mails vha. spamfiltre, der forhindrer at sådanne e-mails når modtagerens indbakke. Imidlertid har legitime brands og virksomheder på det seneste oplevet en mærkbar stigning i, at deres e-mails lander i spamfiltrene hos Microsoft, til trods for, at de ikke har ændret i deres udsendelser, hverken når det kommer til hvad eller hvor meget de sender. Desværre er der ikke noget klart svar på, hvorfor det sker, udover at Microsoft har ændret sin spam algoritme.

Microsoft lægger en stigende vægt på positivt brugerengagement for at bestemme, om en e-mail lander i modtagerens indbakke. Et positivt brugerengagement kan f.eks. være åbningsrater, klik, whitelisting samt markering af en e-mail som værende vigtig, hvorimod negativt brugerengagement inkluderer returnering af e-mails, markering af e-mails som spam samt forlængede perioder med uåbnede e-mails. Derfor skal enhver marketeer der beskæftiger sig med e-mailmarketing sørge for, at optimere det positive brugerengagement.

iternum digital

Hvad er whitelisting?

E-mail whitelisting er en liste over godkendte afsendere defineret af dig eller dine modtagere, hvis formål er at forhindre, at din e-mailklient blokerer eller markerer e-mails som spam. Du kan derfor bede dine modtagere om at tilføje dine e-mails til deres whitelist, eller adressekartotek for at sikre, at dine e-mails lander i indbakken.

Der er derfor nogle ting du kan gøre for at undgå at lande i spamfilteret:

  • Gør dine modtagere opmærksomme på problemet og bed dem om at whiteliste dine e-mails
  • Undgå udråbstegn, versaler og trigger-ord som TILBUD, KØB, UDSALG mv. i dine emnelinjer og e-mails
  • Send ud til mindre segmenter over en given periode
  • Opsæt engaged-segmenter, der bruger Hotmail, Live eller Outlook
  • Test plain text e-mails til unengaged segmenter i en periode, for at se, om det er nok til at trænge igennem spamfiltret

iternum digital

Hvad betyder plain text e-mails?

Plain text e-mails er simple e-mails der udelukkende består af almindelig tekst uden støj (billeder, forskellige skrifttyper mv.) Plain text e-mails har den fordel, at de er mere tilbøjelige til at lande i modtagerens indbakke og undgår dermed spamfiltre.

Der findes desværre ikke nogen one size fits all løsning på deliverability problemerne hos Microsoft, men med en tidlig og målrettet indsats, kan du sagtens forebygge og begrænse faldet i åbningsrater og engagement.

Har du brug for hjælp din e-mail marketing strategi, er du altid velkommen til at kontakte os. 

Oplever du udfordringer med din deliverability eller andre områder af din e-mail marketing? Ring gerne, så kan vi tage en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig.