De vigtigste medietrends fra 2024 – sådan skal du fordele dit budget i 2025!

I sidste uge udgav DR sin årlige rapport for danskernes medieudvikling i 2024. Og igen i år afslører rapporten spændende tal om danskernes medievaner, som bestemt ikke er uvæsentlig for dig at have in mente, når du skal ramme din målgruppe de rigtige steder og fordele dit mediebudget for 2025. Vi har opsummeret de tre største og mest betydningsfulde tendenser fra rapporten med markedsføringsbrillerne på.

medarbejderbillede-2024-Mette_endelig
January 29, 2025

Streaming og on-demand-forbruget stiger

Mens det er et par år siden at streaming overtog føringen som danskernes foretrukne tv-distributionsform, overhalede on-demand-forbruget for første gang live-forbruget i Q4 2024. Streaming står nu for 61% af danskernes tv-tid, især drevet af aldersgruppen 32-64 år.

Public service-platforme som DRTV og TV 2 Play har i det seneste år oplevet markant vækst og står nu for 60% af danskernes forbrug af levende billeder. De to platforme adskiller fra øvrige tjenester ved at være de eneste i vækst i et marked, der ellers er forholdsvis stagneret. Globale aktører som Netflix og YouTube oplever således for andet år i træk at være gået lidt tilbage i seertid. Det betyder også, at både DRTV og TV 2 Play er i tæt konkurrence med YouTube om danskernes tidsforbrug.

YouTube får en større rolle på de store skærme

YouTube har efterhånden været en del af vores medietilbud i 20 år. Igennem de to årtier har brugen af YouTube ændret sig en del, og hvor YouTube tidligere primært er blevet konsumeret via små skærme, udfordrer mediet nu de traditionelle tv-platforme med stigende brug af tv-apparater.

Godt en fjerdedel af den samlede YouTube-sening i 2024 foregik således på de store skærme. I alt ser næsten en tredjedel (32%) af danskerne månedligt YouTube via tv, hvilket er mere end den månedlige brugerbase for både Viaplay, Disney+, Max og Amazon Prime.

Platformens gennemsnitlige session på tv-skærmen varer 31 minutter – tæt på de traditionelle tv-tjenester, og kigger vi udelukkende på den yngre aldersgruppe, er den gennemsnitlige tv-session faktisk længere end de mere traditionelle tv-tilbud. YouTube vinder især terræn blandt mænd og unge voksne.

De unge skal stadig nås på de sociale medier

Mens forbruget af levende billeder stiger med alderen, er det stadig den modsatte tendens, vi ser, når vi kigger på de sociale medier samt spil og gaming på nettet. Her bruger de unge mellem 12 og 24 år 38% af tiden af deres totale mediebrug, mens tidsforbruget for de +65 årige kun dækker 4% af deres totale mediebrug. Dermed bruger den yngre del af befolkningen mere tid på sociale medier, end de gør på tv, på trods af at vi i 2024 har set et fald i antallet af børn, der bruger sociale medieplatforme.

De mest populære platforme for denne del af befolkningen er YouTube, Snapchat, TikTok og Instagram, hvor korte videoklip dominerer forbruget. Mens YouTube, TikTok og Instagram primært benyttes med et formål om at blive underholdt, bruges Snapchat hovedsageligt som en kanal til at holde kontakt med vennerne. Fortsætter nedgangen af børnenes forbrug af sociale medier i 2025, bliver det interessant at se, om tidsforbruget og behovet for underholdning i stedet vil blive flyttet over på andre kanaler.

Hvad betyder det for dig og din markedsføring?

Når du skal fordele dit mediebudget for 2025 er det vigtigt, du tænker ind, hvor din målgruppe befinder sig og bruger mest tid, samt hvilket format der bedst passer bedst til netop denne/disse platforme.

Ønsker du at ramme den yngre del af befolkningen, er de sociale medier med al sandsynlighed svaret, hvor korte vertikale videoer ofte dominerer forbruget. Men glem ikke det horisontale format til det øgede forbrug af YouTube på de store skærme.

Ønsker du derimod at ramme den lidt ældre del af befolkningen, er TV-mediet det oplagte sted. Med danskernes stigende forbrug af streaming og de efterhånden ret detaljerede målretning muligheder, der er på streaming frem for traditionelt flow-tv, kan kanaler som TV 2 Play være den oplagte mulighed for at ramme din målgruppe.

Læs mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med annoncering på hhv. sociale medier, YouTube og streaming.

Er du i tvivl om, hvordan netop du får mest muligt ud af dit mediebudget i 2025?

Så ring eller skriv gerne, så kan vi tage en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig med din digitale strategi.

Del på sociale medier

Facebook
Twitter
LinkedIn
medarbejderbillede-2024-Mette_endelig
Flere artikler af Mette Knudsen