Vigtig nyhed fra Meta, der påvirker din CPA og ROAS!

I løbet af marts ruller Meta en markant opdatering ud til Ads Manager, der ændrer fundamentet for, hvordan vi måler konverteringer. Ved første øjekast kan tallene i dit dashboard se mere dystre ud, men hos Iternum Digital ser vi dette som en positiv nyhed for din datakvalitet og din fremtidige annoncering. Her er alt, du skal vide om de nye attribueringsregler, og hvorfor du ikke skal gå i panik.

medarbejderbillede-2024-Daniel_endelig
Social media consultant
March 10, 2026
Hvis du i slutningen af marts oplever, at din CPA (Cost Per Acquisition) pludselig stiger, og din ROAS (Return on Ad Spend) falder, skal du ikke gå i panik. Din annoncering er sandsynligvis ikke blevet dårligere natten over. Meta har blot ændret måden, de tæller dine resultater på.

Her er alt, du skal vide om de nye attribueringsregler, og hvorfor det er en positiv nyhed for din langsigtede vækst.

Hvad er det, der sker?

Meta har indført markante justeringer i, hvordan de tæller konverteringer. Tidligere var systemet meget “generøst” med, hvad det talte som en succes. Hvis en bruger så din annonce, klikkede på din profil, eller måske bare interagerede med en kommentar, og så endte med at købe 7 dage senere, så lavede Meta high-fives og sagde: “Det var os!”.

Det resulterede ofte i “over-attribuering” – en kunstig oppustning af resultater, der måske ville have fundet vej til din webshop alligevel. Nu er festen, hvor alle får en medalje, slut. Meta strammer op.

1. Slut med "gratis" succes på sekundære klik

Tidligere talte Meta næsten enhver interaktion som et positivt signal for attributions-vinduet. Nu tæller kun de direkte klik på links eller CTA-knapper (f.eks. “Køb nu”). Det betyder, at de “tilfældige” klik på dit profilbillede eller “se mere”-linket ikke længere automatisk åbner attributions-vinduet. Resultatet? Færre, men langt mere intentionelle konverteringer.

2. Fra "Engaged-view" til "Engage-through"

Engagement kategorien hedder nu “Engage-through” og samler alle sociale interaktioner samt videoviews. En vigtig detalje her er, at videogrænsen er sænket fra 10 sekunder til 5 sekunder. Det sker, fordi Meta kan se, at 46% af konverteringer på Reels sker inden for de første 2 sekunders opmærksomhed.

Tidligere var vinduet for engagement-baserede konverteringer ofte 7 dage. Nu er det maksimalt 24 timer. Hvis en bruger ser din video, interagerer, men først køber 3 dage senere, så vil Meta ikke længere tage æren for det.

Metas nye 3 attribueringstyper

Fra marts 2026 deles dine resultater op i tre klare kategorier for at skabe gennemsigtighed. Hvis en bruger ser din annonce uden at interagere og konverterer alligevel inden for 24 timer, vil det blive attribueret under kategorien “View-Through”. Øvrige konverteringer vil blive attribueret således:

Handling
Gammelt system (før)
Nyt system (efter)
Link-klik
Click-conversion
Click-Through
Like
Click-conversion
Engage-Through
Gem
Click-conversion
Engage-Through
Deling
Click-conversion
Engage-Through
Kommentar
Click-conversion
Engage-Through
Video (5+ sek.)
Engaged-view (10 sek.)
Engage-Through (5 sek.)

Hvorfor er dette en god nyhed?

Det kan virke modstridende at sige, at dårligere tal er en god nyhed. Men tænk over det: Vil du hellere have KPI’er, der ser pæne ud i en rapport, eller vil du have sandheden om, hvor meget dit ad spend rent faktisk bidrager til bundlinjen?

1. Farvel til over-attribuering, goddag til virkeligheden

Ved at skære de unødvendige konverteringer væk, får vi en langt bedre dataindsigt i, hvordan det rent faktisk går for virksomhedens forretning. Vi kommer tættere på sandheden og længere væk fra over-attribuering. Det betyder, at de budgetter, vi forvalter, nu bliver testet mod virkeligheden.

2. Bedre signaler til algoritmen

Når vi sender renere data til Metas algoritme, bliver resultatet i sidste ende bedre. Algoritmen stopper med at fokusere på “klik-glade” brugere, der ikke køber, og begynder i stedet at finde de personer, der rent faktisk har en købsintention.

3. Content er den nye konge (Andromeda-effekten)

Denne ændring sætter for alvor fokus på dit indhold. Det stemmer utrolig godt overens med Metas “Andromeda”-udrulning, hvor fokus skifter fra teknisk hacking af algoritmen til kvaliteten af dit indhold og dine kreativer.

Når tracking-mulighederne bliver mere præcise og begrænsede, er det din evne til at fange opmærksomheden og drive handling gennem dit content, der tæller. Hvis dit indhold ikke er skarpt nok til at få folk til at klikke og købe med det samme, så kan du ikke længere “skjule” dig bag bløde metrics eller lange attributions-vinduer. Det kræver, at vi er endnu skarpere på det indhold, der bliver leveret.

Hvad skal du gøre nu?

1. Forstå ændringerne

Acceptér, at dine benchmarks fra sidste år ikke længere er direkte sammenlignelige. Vi sammenligner æbler med pærer, hvis vi kigger bagud.

2. Optimér ud fra et nyt datagrundlag

Vi skal ikke blot acceptere højere CPA’er, men proaktivt optimere vores kampagner ud fra det nye, mere præcise datagrundlag. Det kræver en skarpere analyse af, hvad der rent faktisk driver forretningen fremad.

3. Fokuser på kreativerne

Investér i indhold, der stopper folk i deres scroll. Det er her, kampen vindes i dagens landskab.

Er du i tvivl om, hvordan dit setup performer efter de nye ændringer?

Det kan være svært at navigere i et landskab, der konstant ændrer sig. Hos Iternum Digital specialiserer vi os i at skabe gennemsigtig og højtydende vækst for vores kunder.

Vil du have en analyse af dit nuværende setup og din strategi?

Vi tilbyder lige nu en gratis gennemgang af din annoncekonto for at se, hvordan disse ændringer påvirker dig, og hvor dine største muligheder ligger.

Senior Social Media Consultant

Del på sociale medier

Facebook
Twitter
LinkedIn
Flere artikler af Daniel Jakobsen