Hvis du arbejder med SEO, er E-E-A-T et vigtigt begreb, du bør arbejde intensivt med, hvis du ønsker en god placering i Googles søgeresultat.
Allerede i dag vægtes E-E-A-T højt, men det kommer til at gøre sig endnu mere gældende, så snart Googles generative AI resultater begynder at vise sig oftere end hvad de allerede gør. Derfor har vi skrevet et udførligt indlæg til dig, så du er godt klædt på til at bygge dit domæne op omkring E-E-A-T-kravene.
Arbejder du allerede med søgemaskineoptimering af din hjemmeside, så kender du med stor sandsynlighed til Googles tidligere koncept. Men i takt med flere updates, har Google også lavet en opgradering af E-A-T og har nu tilføjet et ekstra “E”, der står for “experience”. Læs med herunder og får styr på den vigtige ranking faktor.
Før du kan begynde at arbejde strategisk med E-E-A-T, er det vigtigt, at have godt styr på hvad begrebet indebærer. Så lad os starte helt fra toppen.
E-E-A-T står for Experience, Expertise, Authoritativeness og Trustworthiness, hvilket på dansk kan oversættes til erfaring, ekspertise, autoritet og troværdighed, og det bygger på at få SEO-strategier til skabe indhold, der giver en høj værdi og hjælper brugeren fra start til slut under søgningen.
Det er vigtigt at pointere, at E-E-A-T (også kaldet Double-E-A-T) ikke er en direkte ranking faktor i Googles algoritme, men derimod en vigtig del af Googles Search Quality Rater Guidelines (QRG). Dette kan du læse mere om i afsnit tre.
E-E-A-T er ikke en ny tilføjelse, men nærmere en videreudvikling af E-A-T, der havde til formål at kunne servere relevant og hjælpende content til brugerne, men nu bør dit content også kunne demonstrere erfaring – og gerne som direkte erfaring fra eksempelvis skribenten selv eller gennem kundeudtalelser.
I de næste underafsnit kan du læse nærmere om de fire parametre.
Experience refererer til den viden og erfaring, som forfatteren besidder. Her lægges der vægt på, om forfatteren har et indgående kendskab til emnet samt om der er tale om personlig erfaring med produktet eller ydelsen.
Hvis indholdet er skrevet af en forfatter med erfaring inden for emnet, vil Google betragte indholdet som pålideligt, hvilket giver bedre rangeringer i søgeresultaterne.
Udover forfatterens egen erfaring med emnet, så kan du også understøtte experience med anmeldelser fra kunder, testimonials, user-generated-content samt samarbejde med influencers.
Experience er den seneste tilføjelse til E-E-A-T (tidligere bare E-A-T) som svar på den større og større mængde AI-genereret indhold, der vinder frem verden over. Det har været vigtigt for Google at kunne understrege indholdets kvalitet, og dette kan gøres ved at indholdet er bygget på menneskelig erfaring.
Samlet set kan dette give en større troværdighed af din virksomhed overfor brugeren.
En anmeldelse af et produkt virker mere troværdig, hvis den kommer fra en køber af produktet.
Der skelnes mellem to slags ekspertise: formel og uformel.
Formel ekspertise bygger på viden, der deles af personer med dybdegående kendskab til det givne emne og evt. også har en relevant uddannelse.
Her kan der eksempelvis være tale om en læge, der rådgiver om sundhed, en bankrådgiver, der skriver om investering eller en SEO konsulent, der skriver om E-E-A-T.
Det er særligt vigtigt, at du kan vise din ekspertise, hvis du arbejder med indhold, der enten kan hjælpe eller i sidste ende skade brugeres økonomi og/eller helbred. Dette er hvad man betegner som YMYL (Your Money og Your Life) i SEO.
Modsat formel ekspertise, har vi uformel ekspertise, der også kaldes hverdagsekspertise. Denne form for ekspertise kan oftest findes på hjemmesider, der drives af privatpersoner, der skriver om emner, der interesserer dem. Dette kan eksempelvis være madlavning, hobbyprojekter eller boligindretning. Her er det ikke nødvendigt at have en relevant uddannelse, for at opnå en høj E-E-A-T score.
Hos Iternum Digital udgiver vi løbende nye cases, hvor vi viser, hvordan vi har hjulpet vores kunder inden for digital marketing og hjælper med at styrke deres placering i markedet og skabe salg.
Authoritativeness består i at være brugernes go-to sted, når der søges information på et givent emne. Dette kan gøres på to måder; på personniveau og på sideniveau. Dette kan helt kort forklares ved at Google ikke prøver at identificere enkeltpersoner, men nærmere om de bidrager med mere indhold i samme felt samt hvordan dette indhold tages imod.
Det kan være svært at rangere på de kompetitive søgeord med høj søgevolumen, men du kan vise din autoritet ved at omfavne hele emnet. Dette er også hvad man kalder for “content topic authority” inden for SEO.
Hvis et givent emne dækkes fuldt ud på tværs af flere sider, og hvis indholdet løbende opdateres eller publiceres samt formår at besvare brugernes spørgsmål, så vil Google se indholdet og afsenderen som autoritært.
Det er vigtigt, at skabe indhold, som andre vil læse og dele. Dette er nemlig med til at hjælpe Google med at forstå, hvilket indhold brugerne finder relevant. Jo flere links, der peger mod din side, des stærkere autoritet.
Du kan opbygge din sides autoritet ved at få andre autoritære sider (gerne inden for samme branche eller emne) til at pege på din side. Dette kan enten være gennem links til blogindlæg, artikler, produkter eller hvis dit brand eller virksomhedsnavn nævnes på andre sider.
Troværdighed er vigtig for Google, og derfor kigges der bl.a. på, om der er tydelige kontaktoplysninger på din side, sikker betaling, en pålidelig kundeservice, ærlige produktanmeldelser og SSL-certifikat. Du skal desuden være varsom med påstande.
Læg gerne vægt på indsigt og neutralitet, når du arbejder med SEO og ønsker en god placering, når det gælder informativt indhold. Du bør desuden sikre dig, at din side giver brugeren de bedste og mest sikre forudsætninger for køb ved at have en sikker betalingsmetode, kontaktoplysninger, handelsbetingelser, privatlivspolitikker osv.
E-E-A-T er som sådan ikke en direkte ranking faktor, men det spiller absolut en afgørende rolle for, hvor dit indhold rangerer i Googles søgeresultat, da begrebet indgår i deres retningslinjer.
Googles QRG er de vigtigste retningslinjer, du kan følge, hvis du ønsker en god placering, da de bestemmer hvordan algoritmen er sammensat. E-E-A-T er således en måde at styrke din nuværende placering, men samtidig også sikre din side mod fremtidige algoritme-ændringer, da Google har tendens til at bygge videre på de eksisterende faktorer og retningslinjer.
Udover at please Googles algoritme ved at overholde deres retningslinjer og arbejde med E-E-A-T, så har dit arbejde også en anden stor fordel: E-E-A-T vil generelt styrke virksomhedens eller brandets troværdighed blandt brugerne, hvilket kan adskille dig fra dine konkurrenter.
E-E-A-T er en del af Google’s Search Quality Rater Guidelines (QRG) og Google gør brug af en lang række “Quality Raters”, der har til opgave at vurdere indholdet ud fra deres guidelines.
Formålet med disse guidelines er at præsentere brugerne for de mest relevante resultater fra de mest pålidelige kilder. Disse guidelines bliver hele tiden opdateret for at sikre den bedste oplevelse for brugerne, og Googles E-E-A-T er således en videreudvikling af E-A-T.
Selvom E-E-A-T ikke er en direkte ranking faktor, så kommer du ikke udenom at skulle arbejde med det, da sider, der ikke lever op til Googles guidelines, sjældent opnår gode placeringer i søgeresultaterne.
QRG, og dermed Googles E-E-A-T, kan desuden også bruges af content creators og content writers til at vurdere deres eget arbejde, så deres indhold får de bedste levevilkår.
Som nævnt i tidligere afsnit, så er E-E-A-T en vigtig faktor at arbejde med for alle brancher, men…
Der er enkelte brancher og virksomheder, der særligt bør lægge vægt på deres E-E-A-T. Dette er sider, der kategoriseres som YMYL (Your Money or Your Life), hvor brugeren kan styrke eller direkte skade sin økonomi, helbred eller sikkerhed.
Derfor er E-E-A-T særligt relevant for følgende brancher:
Ved YMYL-sider er Google særligt opmærksom på at præsentere brugerne for relevant indhold i forhold til deres søgninger, da evt. misinformation og dårlig rådgivning kan have meget store konsekvenser for brugernes liv.
Hvis du er kommet hertil, så er du ikke længere i tvivl om, at du bør arbejde med E-E-A-T – men hvordan kommer du så i gang?
Jeg vil anbefale, at du starter med at lave en overordnet plan. Rom blev ikke bygget på én dag, og gode SEO-resultater er desværre ikke til at se fra dag til dag, men hvis du lægger en plan, skal de nok komme.
Hos Iternum Digital arbejder vi hver dag med E-E-A-T hos alle vores kunder, og vi ved derfor, hvordan algoritmen fungerer og hvad der skal til. Ønsker du hjælp til din SEO-strategi? Så tøv ikke med at tage fat i os. Vi sidder klar til at tage jeres hjemmeside og content til næste niveau til de gode placeringer, så du kan bruge tiden på dine kernekompetencer hos virksomheden.
Ønsker du alligevel at prøve kræfter med E-E-A-T selv, så får du her en lille guide til, hvad du bør fokusere på og hvordan du kommer bedst fra start.
Google vurderer nu også dine sider på, om du har førstehåndserfaring med dit produkt eller den service du sælger eller omtaler.
Der findes mange sider, der gør brug af højvolumen søgeord, hvor der indgår “bedst i test,” hvilket førhen har virket fint i søgeresultaterne. Problemet er dog, at mange, der anvender denne type søgeord, aldrig har haft de reelle produkter i hænderne eller prøvet ydelsen, hvilket Google nu slår ned på. Der må kunne gives en mere fyldestgørende beskrivelse, rådgivning eller anmeldelse, såfremt der er en førstehåndserfaring.
Et godt sted at starte, er derfor at have indhold på din side, der adskiller sig fra andre ved at være:
Der er et vis sammenfald mellem de to E’er i E-E-A-T. For hvad er en ekspert? Det er en person med erfaring og kendskab til et givent felt.
Ekspertise kan udtrykkes på flere måder. Du kan fx bruge dig selv som ekspert, hvis du har stor erfaring med det, du skriver om. Husk, at du bør have en forfatterbio, der indeholder vigtig information som navn, jobtitel, uddannelse mv. Du kan også vælge at bruge en gæsteforfatter, såfremt du ikke selv har den fornødne viden og erfaring. Har du ikke mulighed for dette, så kan du vælge at inddrage citater fra eksperter, men husk at nævne dem ved navn, beskæftigelse og meget gerne et link til hvor citatet er fundet.
Google er i stand til at vurdere ekspertstatus ud fra andre indekserede sider i Google, herunder din eller din gæsteforfatters LinkedIn og andre omtaler på internettet.
Leverer du indhold, som brugerne vender tilbage til og som andre websites linker til? Så har du med stor sandsynlighed god autoritet.
Ønsker du at arbejde mere intensivt med autoritet, kan du bl.a.:
Hvis dit brandnavn eller virksomhedsnavn nævnes på andre indekserede sider i Google, så kan Google se det. Jo flere gange relevante mentions, jo bedre. Du kan derfor med fordel arbejde med relevant linkbuilding eller PR.
Troværdighed er den vigtigste faktor i E-E-A-T, for hvis du ikke har en troværdig side, kan du med stor sandsynlighed heller ikke levere indhold der lever op til experience, expertise eller authoritativeness.
Dette kan du arbejde med, hvis du ønsker at udvise troværdighed i forhold til Googles E-E-A-T:
Den bedste strategi er tilpasset din virksomhed. Det betyder, at der desværre ikke findes en “one size fits all”-løsning.
Du kan dog med fordel starte med at lægge vægt på trustworthiness, da dette giver de bedste forudsætninger for at arbejde med de resterende tre faktorer. Herefter kan du begynde at kigge på experience og expertise, da authoritativeness tager længere tid at opnå.
Er du i tvivl om hvordan du bedst arbejder med Googles E-E-A-T og griber SEO an? Hos Iternum Digital sidder et helt team af SEO konsulenter klar til at lægge den bedste strategi for din virksomhed, der får dig ud over rampen.
Ifølge Googles QRG, bliver der differentieret mellem følgende E-E-A-T scores:
Googles Quality Raters kigger på følgende, når de vurderer en given sides E-E-A-T:
Hører din hjemmeside under et YMYL-site, vil Quality Raters kræve ekstra høje standarder. Du kan læse mere i Googles egne guidelines: Search Quality Rater Guidelines: An Overview.
Fælles for alle sider, der ranker højt i Googles søgeresultater, er, at de har en høj score på E-E-A-T. Det vil sige, at hjemmesiden giver relevant information ved gennemarbejdet og unikt indhold, som brugerne finder værdifuldt og andre hjemmesider har lyst til at linke videre til.
Udover godt indhold, vil kendetegnene ved en høj E-E-A-T score også være sikkerhed, synlige kontaktoplysninger samt hvem der står bag indholdet.
Hvis der er en lav E-E-A-T score, vil siden oftest have svært ved at holde sin placering i søgeresultaterne. Særligt hvis der er tale om en YMYL-side.
Hvis du fx rådgiver om den bedste medicin mod gigt, men ikke har en sundhedsfaglig baggrund, vil det give en lav score. Det samme gælder, hvis du skriver om produkter eller tjenester uden selv at have prøvet dem.
Hjemmesider kan desuden også have en lav E-E-A-T score, hvis de spreder misinformation.
Vi kommer ikke udenom at AI fylder mere og mere i vores arbejde og hverdag, men hvordan skal du forholde dig til AI i forbindelse med Googles E-E-A-T?
Siden tilføjelsen af det andet E, altså experience, kan det være svært for AI at møde Googles guidelines, da AI ganske enkelt ikke selv kan have den førstehåndserfaring.
Google vil ikke straffe AI-genereret indhold med dårlige placeringer, men det bør gennemlæses og faktatjekkes af mennesker for at kvalitetssikre indholdet. Her kan du med fordel også tilføje dine egne erfaringer i samme moment, så indholdet lever op til de høje krav på bedste vis. Du kan med fordel også få en ekspert til at gennemse og redigere AI-genererede tekster, så der ikke fremstår tvivl om ekspertise.
Del på sociale medier
Ring gerne, så vi kan tage en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig.
Del på sociale medier
15. maj, 2024
Er du interesseret i at se, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med at vokse digitalt? Send os dine informationer, så kontakter vi dig for en uforpligtende samtale.
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Et professionelt digitalt marketingbureau, der leverer tjenester inden for optimering af digitale marketingkanaler.
Iternum ApS
Falkoner Alle 20
2000 Frederiksberg
CVR: 36 99 01 47