Iternum Digital styrker sin position og overtager digitalt reklamebureau

Forfatter: Mette Knudsen

DEL DETTE INDLÆG

Det tidligere digitale reklamebureau Propellos, som har fokus på branding, visuel identitet og kommunikation, bliver en del af Iternum Digital.

iternum digital

ITERNUM DIGITAL

Iternum Digital styrker sin position på markedet og går frem i det kommende regnskab for 2023. Også på bundlinjen, i modsætning til mange af vores konkurrenter. Til trods for store investeringer i nyt kontor og digitale kompetencer går vi frem med +10% på bunden.

Mens mange bureauer de seneste år har oplevet store udfordringer, har vi formået at udbygge vores forretning og styre os positivt igennem nogle omskiftelige år med en kontinuerlig profitabel vækst. Og nu tager vi det næste spændende skridt på denne vækstrejse ved at få Propellos-teamet med ombord.

Iternum Digital er ikke kun et performance marketing bureau mere. De seneste år har vi investeret og fokuseret benhårdt på at få styr på bl.a de synergier, der er på tværs af de forskellige digitale marketing platforme, opsamling af data og udvikling af content. De fleste digitale platforme og deres algoritmer (bl.a. Meta, Google) begynder at lægge mere og mere vægt på det kreative og selve kvaliteten af indholdet i annoncerne.

Hos Iternum Digital er vi meget fokuseret på at optimere vores kunders forretningsmodel, og det hjælper ikke længere kun at fokusere på optimering af data. Det kreative indhold er nu mere end nogensinde langt mere vigtigt for vores kundens succes på de digitale marketing platforme. Derfor er vi glade for at få Propellos’ team med på holdet hos Iternum Digital.

“Kompleksiteten for et digitalt bureau er blevet større. De færreste bureauer formår i dag både at have styr på performancemål, dataopsamling, tekniske implementeringer på eksempelvis hjemmeside, samt det kreative og kommunikative indhold. Vi har fundet en stærk position med vores data-mindset, tekniske forståelse samt udvikling af kreativt indhold. Vores position i markedet gør derfor, at vi står stærkt mellem performance bureauer og de mere traditionelle reklame- og kommunikationsbureauer”, udtaler Bjørn Herbst.

Vi er utroligt begejstrede for at byde Propellos og deres team velkommen til Iternum Digital-familien. Med tilføjelsen af Propellos’ kompetencer til vores eksisterende portefølje, kan vi nu tilbyde vores kunder endnu mere 360 graders løsninger. Denne udvidelse har allerede resulteret i en efterspørgsel blandt vores internationale kundebase, hvor flere store kunder nu drager fordel af de nye forretningsområder.

Sammensmeltningen i forhold til at Propellos bliver en del af Iternum Digital er et stærkt signal om vores ambitioner og vores engagement i at levere topkvalitet til vores kunder. Med vores udvidede kompetencer er vi godt rustet til at møde de udfordringer og muligheder, der venter i den digitale markedsføringsverden.

Fra venstre mod højre, Bjørn Herbst (CEO & Partner), Rasmus Wilke (Head of Media buying & Partner), Claes Jensen (Head of PPC & Partner), Katharina Rendtslev (COO & Partner) og Jan Bøgely (CCO)

Jan Bøgely (tidligere CEO for Propellos) er indtrådt i Iternum Digital i en nyoprettet stilling som CCO samt associate partner. Her får han ansvar for forretningsudvikling og skal i første omgang fokusere på at styrke arbejdet med digital- og kreativ strategi samt arbejdet med hjemmesider, marketing automation og CRM.

“Vi har i en længere periode været på udkig efter en samarbejdspartner, som kunne varetage performance marketing delen for os. Vi har prøvet forskellige konstellationer af med blandet succes, og vi er derfor glade for at blive en del af Iternum Digital.”, udtaler tidl. CEO fra Propellos, Jan Bøgely.

Har du store ambitioner for din digitale vækst? Ring gerne, så kan vi tage en snak om, hvordan vi kan optimere din digitale strategi.