RCS: Fremtidens SMS – er din virksomhed klar til at opgradere kunderejsen?

Med en åbningsrate på 98% har SMS længe været en pålidelig kanal til at nå kunderne direkte. Nu er RCS (Rich Communication Services) landet, og det transformerer den klassiske SMS til en interaktiv, visuel og brandet oplevelse, som kan understøtte kundeloyalitet og performance.

medarbejderbillede-2024-Nana_endelig
Social Media & E-mail Marketing Consultant
March 19, 2026

Hvad er RCS?

RCS står for Rich Communication Services. Det fungerer direkte i telefonens eksisterende besked-app, men i stedet for blot 160 tegn ren tekst, giver RCS dig adgang til visuelle interaktive funktioner med op til 3072 tegn.

Det giver mulighed for, at:

  • Sende billeder, videoer og lydfiler direkte i tråden
  • Tilføje “Call-to-Action”-knapper som “Køb nu”, “Book tid” eller “Find vej”.
  • Oprette karruseller, hvor kunderne kan swipe gennem produktbilleder direkte i beskeden
  • Din virksomhed kan optræde med navn, logo og et “verificeret”-badge, hvilket skaber lynhurtig tillid og genkendelse.
  • Dele (live)lokationer og kalenderbegivenheder
  • Se, når modtageren har læst din besked eller skriver tilbage
  • Oprette gruppe-beskeder med flere modtagere i én tråd
  • Føre mere levende, chatlignende samtaler med dine kunder
  • Måle klik, visninger og interaktioner i realtid og optimere kampagner

RCS gør det på denne måde muligt at levere skræddersyede, personaliserede beskeder direkte i modtagerens eksisterende besked-app via Wifi eller mobildata. Her kan du bruge dine data til at anbefale relevante produkter og guide kunden videre i købsrejsen – alt sammen i én tråd.

Status i Danmark og Norden: Hvor langt er vi?

Selvom teknologien er globalt udbredt, er udrulningen i Danmark i fuld gang. Her er det nuværende overblik (pr. januar 2026):

  • Danmark: Understøttelsen er voksende. Mens teleselskabet 3 har været frontløber, forventes store spillere som Norlys, Telenor og Nuuday at følge trop i løbet af efteråret 2026. Det forventes også, at iOS-enheder i Danmark får fuld understøttelse i samme periode.
  • Norden: Sverige er frontløber med ca. 30 % dækning, efterfulgt af Norge med ca. 20 %. Det gør RCS særligt relevant for virksomheder med en nordisk kundebase.

Det smarte ved RCS? Hvis modtageren ikke har en telefon, der understøtter formatet, fungerer SMS som en automatisk “fallback”. Din besked når altså altid frem – enten som en rig RCS-oplevelse eller som en klassisk SMS.

Hvorfor skal din virksomhed overveje RCS nu?

Data fra inMobile viser, at modtagere er 35 gange mere tilbøjelige til at læse en RCS-besked end en e-mail, og 74% er mere tilbøjelige til at engagere sig med et brand gennem RCS.

Her er tre grunde til at starte nu:

  • Konkurrencefordel: Meget få danske virksomheder udnytter formatet endnu. Du kan skille dig ud i indbakken lige nu.
  • Højere konvertering: Med knapper og produktfeeds i beskeden minimeres friktionen i købsrejsen. Kunden skal ikke forlade besked-appen for at handle.
  • Målbare data: Modsat almindelige SMS’er giver RCS dig dyb indsigt i læsekvitteringer, klikrater og interaktioner i realtid.

Sådan kommer du i gang

Det vigtigste lige nu er forberedelse, så du er klar, når det for alvor ruller ud i Norden. Det betyder, at du skal have styr på din sms permissions og starte leadopsamling nu.

Tre hurtige råd:

  • Få styr på dine permissions: RCS kræver samme samtykke som SMS.
  • Tænk visuelt: Begynd at overveje, hvordan dine produkter præsenteres bedst i små videoer eller karruseller.
  • Test småt: Du behøver ikke vente på, at 100% af markedet er klar. Brug RCS som en testkanal på udvalgte kampagner og se forskellen i engagement i forhold til almindelige SMS’er.

Er du nysgerrig på, hvordan RCS kan integreres i jeres digitale strategi?

Hos Iternum Digital hjælper vi dig med at implementeringen af RCS i dit marketingmix og den forberedende leadopsamlingsstrategi, så du altid er et skridt foran konkurrenterne.

Social Media & E-mail Marketing Consultant

Del på sociale medier

Facebook
Twitter
LinkedIn
Flere artikler af Nana Kristensen