Influencer marketing: 3 typer, du skal kende

Forfatter: Nanna Kaas Rødsgaard

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin

DEL DETTE INDLÆG

Influencer Marketing bliver mere og mere populært, og det er med god grund. 74% af alle forbrugere siger nemlig, at de tjekker et produkt på sociale medier før et køb. Samtidig stoler 92% af alle mennesker mere på andre menneskers udsagn frem for et brand. Men hvilken influencer skal du så vælge?

iternum digital

INFLUENCER MARKETING

Influencer marketing er i mange tilfælde en givende investering for din virksomhed. Influencere kan hjælpe dig til flere følgere, større omtale og mere salg. Et vellykket samarbejde mellem din virksomhed og den rigtige influencer kan føre til langvarig og positiv word of mouth, især hvis influenceren reelt er glad for din virksomhed og dit produkt.

Det lyder jo alt sammen rigtig godt. Men hvordan vælger man så den rigtige influencer?

En influencer er ikke bare en influencer, og der findes et væld af forskellige typer influencere med hver deres personlige stil, følgergruppe, målgruppe, tone of voice og antal af følgere. Et godt sted at starte er at bestemme sig for, hvilken størrelse influentens følgergruppe skal være, og dermed også hvilken engagementsrate man ønsker sig. Overordnet kan influencere deles op i 3 typer baseret på antal følgere, nemlig mikro, makro og mega. Hver type har fordele og ulemper, og det er derfor helt essentielt at finde lige præcis den influencer, som passer til dit brand og strategi.

De 3 typer af influencere

1. Mikro-influencer

Lad os starte ved den mindste influencergruppe, mikro-influenceren. Denne influencer er karakteriseret ved en følgergruppe under 20.000 følgere på Instagram.

Nu tænker du måske: Hvad skal jeg med helt almindelige mennesker på Instagram?

Du har ret. Denne influencer er der mange af – rigtig mange – og de er sjældent særlig kendte i en større forstand. Det er også influencerens største ulempe, nemlig at de ikke har den bredeste skare af følgere til at sprede dit brands produkt og image.

Udover denne åbenlyse ulempe, er der næsten kun fordele ved at samarbejde med mikro-influenceren.

Mikro-influencerens stærke sider

Du kender det måske selv. Du følger en cool bekendt på Instagram, som altid poster inspirerende, smukke og indbydende billeder, og du smider altid et like i vedkommendes retning. Du ser altid frem til deres næste post, og du stoler på at vedkommende står inde for deres personlige stil, og dermed det de vælger at vise gennem deres profil. Denne influencer har ikke et kæmpe antal følgere – til gengæld kan man regne med, at en stor procentdel af følgerne engagerer sig aktivt i influencerens liv gennem likes, kommentarer, reposts osv.

Med andre ord – denne type influencers troværdighed er ofte tårnhøj!

Troværdighed er utrolig vigtig i influencersammenhæng, og det er med til at sikre at dit brand kædes sammen med et andet positivt brand, nemlig influencerens eget brand.

Det vil altså sige, at dit brand får positiv word of mouth via spill-over effekt fra influenceren. Selvom der ikke er det største publikum i form af følgere, så kan du godt regne med, at dit brands produkt får ekstra kærlig opmærksomhed fra de følgere, der ser jeres samarbejde. Med andre ord, så kan engagementsraten være virkelig høj hos disse influencere, hvilket øger opmærksomheden til dit brand.

Derfor er mikro-influenceren interessant for dig

Mikro-influencere er også oftere en del billigere at samarbejde med end de større influencere, og de er derfor ideelle til den mindre virksomhed, som ønsker at styrke deres markedsposition. Denne type influencer kan også være givende for den større virksomhed, som ønsker at gøre brug af forskellige typer af influencere.

Det kan diskuteres om man nogensinde skal fokusere på konverteringer som det endegyldige mål, når man arbejder med influencer marketing. Dog kan der argumenteres for, at hvis man finder en mikro-influencer med høj engagementsrate og troværdighed, så kan dine konverteringsdrømme udleves hos denne type influencer.

2. Makro-influencer

Den næste influencertype, makro-influenceren, er nummeret større målt på følgere. Denne influencer har +20.000 følgere, og kan dermed variere en del mere i følgerstørrelse end mikro-influenceren.

Makro-influenceren er de typer, som er lidt mere kendte end os andre. Denne type influencer er ofte Instagrammers med en større følgergruppe, bloggere, meningsdannere osv. Dermed har de ofte et større reach, og mange har en stor og loyal følgergruppe, som du som virksomhed rigtig gerne vil have fingrene i.

Nu tænker du måske: BINGO! Denne type vil jeg have til mit brand. Hvad kan gå galt?

Godt at være opmærksom på ved makro-influenceren

Først og fremmest er det vigtigt at være opmærksom på størrelsen af denne influencergruppe. Der er mange, og de arbejder ofte på vidt forskellige måder.
Fokuser derfor på at finde en influencer, som kan være en positiv og troværdig ambassadør for lige præcis din virksomhed. Her er det helt essentielt, at følgerne kan se en klar sammenhæng mellem din virksomhed og influencerens brand og tone of voice – ellers kan der opstå mistillid til både dig og influenceren.

Udover det, er denne type influencer ofte en person, som mere eller mindre lever af at være tilstede på de sociale medier. Det betyder i sagens natur, at denne influencer ikke er ligeså billig som mikro-influenceren. Du skal altså være parat til at hive en lidt større pengepung frem, hvis du ønsker et seriøst og givende samarbejde.

Fordele ved at vælge makro-influenceren

Til gengæld kan denne influencer bringe en del mere trafik og buzz omkring din virksomhed, så længe jeres samarbejde skaber værdi for alle involverede. Denne type influencer kan bruges til både konverteringer og brand awareness, men det endegyldige mål bør fokusere på sidstnævnte. På den måde fokuserer man sin indsats omkring toppen af sin marketingsfunnel, hvilket på den lange bane skaber stærk brand awareness, værdifulde brandambassadører og i sidste ende salg.

3. Mega-influencer

Hvornår bliver en makro-influencer til en mega-influencer?

Mega-influencerne er de helt store spillere på de sociale medier. De er toppen af kransekagen, og de har tusindvis, nogle gange millioner, af følgere, som mere eller mindre følger med i deres hverdag. En tommelfingerregel er, at mega-influencere i dansk kontekst ofte har +100.000 følgere.

Denne influencertype kan bestå af stjerner af den ene eller anden slags, for eksempel skuespillere, modeller, Instagrammere, realitystjerner osv. Kendetegnet for alle er store følgergrupper.

Nu er det måske du tænker: Okay, nu snakker vi. Denne type vil jeg da have!

Mega-influencerens krav til dig

Det kan du også få. Det kræver dog bare oftest den helt store pengepung. Et eksempel fra den virkelige verden: Supermodel og realitystjerne Kendall Jenner tjener i gennemsnit over 3,8 millioner kroner på ét enkelt Instagram post. Det er de færreste virksomheder, der har mulighed for at lægge den slags penge på forhandlingsbordet, når det kommer til influencer marketing.

Heldigvis kan mindre også gøre det, og alt afhænger igen af at finde det perfekte brand match til din virksomhed. Denne type influencer virker oplagt til at sælge dit produkt, eftersom de kan ramme en helt masse potentielle kunder på én gang. Men mega-influencere bør først og fremmest bruges til længerevarende samarbejder, hvor fokus er på at styrke din brand awareness til en bred målgruppe. Når det lykkes, skal salgene nok følge med.

Udfordringer forbundet med mega-influencere

Det er også værd at bemærke, at nogle mega-influencere er blevet så samarbejdsvillige, at de sommetider har gang i alt for mange sponsoraftaler på én gang. Dette kan gøre, at følgerne mister tilliden til influenceren, og dermed dit produkt, hvis ikke de kan se en klar sammenhæng mellem de to. Dermed kan dine vigtige annoncekroner blive spildt på de store stjerner, hvor de sommetider kan skabe mere værdi for dit brand gennem mindre influencere.

Alt i alt er det vigtigt at finde den helt rigtige influencer som matcher dit brand, dit produkt og din ambition. Brug tid og kræfter på at finde en influencer du kan stå inde for, og som kan tilbyde sine følgere meningsfyldt sponsorindhold. Denne kan vi hjælpe dig med. 

iternum digital

ENGAGEMENTSRATE

Engagementsraten kan hjælpe med at gennemskue influencerens følgere. Dette er helt essentielt, eftersom influencerens følgere er den målgruppe, du primært forsøger at ramme gennem dit samarbejde.

Engagementsraten indikerer, hvor stor en procentdel af følgerne som faktisk interagerer med influencerens posts. Det vil sige, hvor mange der liker og kommenterer opslagene.

Udregningen:
Engagementsraten udregnes ved at dividere alle interaktioner (likes og kommentarer) på de sidste 12 posts med antallet af følgere, og derefter gange med 100 for at få tallet i procent.

Ofte er engagementsraten højere hos influencere med færre følgere. Dette kan have noget at gøre med, at folk føler en mere personlig relation til disse influencere og dermed engagerer sig mere i deres posts.

En tommelfingerregel for influencere med færre end 100.000 følgere er, at engagementsraten helst skal være over 1,5%. Er raten op mod 6%, anses det som værende meget højt og dermed meget værdifuldt for din virksomhed.

ITERNUM DIGITAL

Udover at din virksomheds brand og produkt skal matche influencerens personlige stil, så skal det også være relevant for størstedelen af influencerens følgere. Brug derfor god tid på at undersøge hvem følgerne egentlig er. Stemmer de overens med din kernemålgruppe?

Hos Iternum Digital kan vi hjælpe dig med at udvælge de helt rigtige influencere til dig, der passer til både din målgruppe, din strategi og dine forretningsmål. 

Overvejer du at benytte Influencer Marketing? Ring gerne, så kan vi tage en snak om, hvilke influencer, der passer bedst Til dine forretningsmål.