Facebook har annonceret, at de til sommer lukker deres analyseværktøj ‘Facebook Analytics'. Det har indtil nu været muligt at analysere ens kampagner og performance i Facebooks eget analyseværktøj, men det bliver ikke længere muligt. Læs med her, hvis du vil vide, hvordan du kan nå at gemme din data inden den ikke længere er tilgængelig.
Det sociale medie har i et post på ‘Business Help Center’ forklaret, at Facebook Analytics bliver udfaset og d. 30 juni 2021 ikke længere vil være tilgængeligt. Indtil da er det dog stadig muligt at tilgå ens data og indsigter samt tabeller. Du vil have tid til at gemme alle de data, som Facebook har indsamlet og vist indtil nu. Alt du skal gøre er at eksportere disse data i en CSV-fil og downloade den til din computer
Du kan fremover benytte flere af Facebooks andre værktøjer til at se dele af din data for din annoncering og tilstedeværelse på mediet – både for Facebook og Instagram Vi har tidligere skrevet om ‘Facebook Business Suite’. og i denne kan du stadig fremover administrere dine konti og få adgang til blandt andet indsigter i din målgruppe og tendenser for disse.
Business Suite er stadig ikke tilgængeligt for alle brugere. I ‘Annonceadministratoren’ kan du efter sommeren stadig se de almindelige resultater for dine kampagner – indsigter som visninger, antal kliks og ROAS vil kunne ses her. Det sidste værktøj, som Facebook henviser til i denne forbindelse, er ‘Hændelsesadministratoren’. I denne kan du administrere dine hændelser og opsætte din Facebook-pixel. Dette værktøj giver dig derfor mulighed for at se rapporter med henblik på dine prioriterede hændelser og de aktiviteter der udføres på din hjemmeside.
Indtil videre er der ikke udgivet mere information om udfasningen eller hvorvidt der bliver launchet et nyt analyseværktøj fra Facebook, som kan gå hånd i hånd med den nye iOS 14 opdatering.
Del på sociale medier
Tag kontakt til os, hvis du ønsker professionel rådgivning!
Del på sociale medier
Er du interesseret i at se, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med at vokse digitalt? Send os dine informationer, så kontakter vi dig for en uforpligtende samtale.
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Et professionelt digitalt marketingbureau, der leverer tjenester inden for optimering af digitale marketingkanaler.
Iternum ApS
Falkoner Alle 20
2000 Frederiksberg
CVR: 36 99 01 47